|
Sådan skal en sadel ligge på hesten... Sadlen skal ligge bag hestens skuldre. Brug normalt kun forreste og bageste gjordstrop, når gjorden spændes. Den midterste er reservestrop. Når gjorden er spændt, ligger sadlen rigtig på hesten, hvis forsvislen er ca. 2,5cm lavere end det højeste punkt på bagsvislen. Det er meget vigtigt, at der hele tiden er tilstrækkeligt luft mellem forsvislen og hestens manke.
Når du skal 'ride' sadlen til...
Med en ny sadel bør der rides uden sadelunderlag de første 10-20 timer. Sveden kan så trænge ind i sadelpuderne, hvilket vil få den til at forme sig efter hestens ryg. Uldstopningen vil herved blive lidt mere kompakt, og kontakten mellem hest og rytter bedre. Hvis sadlen er i balance og manken er fri, vil det sjældent være nødvendigt at efterstoppe sadelpuderne.
Sådan bevarer du Stübben læderartikler...
Til rengøring og pleje bør anvendes de bedste produkter. Produkter som indeholder vegetabilske fedtstoffer. Lædervarer bør jævnligt rengøres med Stübben lædersæbe, der indeholder vegetabilske fedtstoffer. Efter rengøring påsmøres et tyndt lag Hamanol læderfedt. Lad det tørre og poler efter. Resultatet bliver - læderet beholder sin styrke, smidighed og sit 'greb'. |